Produkter
Rødvin
Hvidvin
Rosé
Spumante
Søde vine
Økologi
Olivenolie
Smagning
Søg
Indtast søgeord
eller gå til
Avanceret søgning
Producenter
Mest populære
1.Decordi - Lambrusco DOC frizzante
 
2.I Veroni - Rosso Di Toscana IGT 2015
 
3.Decordi - Grillo/Pinot Grigio IGT Sicilia
 
4.Decordi - Prosecco DOC frizzante
 
5.Decordi - Nero d’Avola/Syrah IGT Sicilia
 
6.Le Bertarole - Valpolicella Classico Superiore “Ripasso” 2014
 
7.Armilla - Rosso di Montalcino 2015
 
8.Tenuta Maiano - Chianti DOCG Colli Fiorentini
 
9.Baglio di Pianetto - Nero D'Avola Y
 
10.Armilla -Brunello di Montalcino 2012
 

Handelsbetingelser


Handelsbetingelser
Medmindre andet er aftalt, gælder nedenstående salgs- og leveringsbetingelser for alle indgåede aftaler. Alle de i angivne priser er inklusive moms og andre afgifter. SorgenfriVin forbeholder sig ret til, uden forudgående varsel, at ændre priserne på grund af pålagte skatter, afgifter, bidrag, prisstigning på råvarer, emballage, materiale, arbejdslønninger, transport, samt ændring af valutakurser m.v.

Betaling
Betaling sker med indfriende virkning på det tidspunkt, der er angivet i tilbuddet. Såfremt et fremsendt tilbud ikke indeholder et betalingstidspunkt, betales kontant ved levering eller forud via kontooverførsel. Såfremt betalingen ikke er gennemført til den aftalte tid, gælder følgende: Ved fremsendelse af rykkerskrivelser beregner SorgenfriVin sig pr. rykkerskrivelse 100 kr. ekskl. moms.

Levering
Normalt afsendes ordren senest to hverdage efter, at SorgenfriVin har modtaget bestillingen. Det er også muligt at afhente ordren efter forud aftalt tidspunkt. Opstår der problemer med at levere den bestilte vin, vil du blive kontaktet umiddelbart efter, at SorgenfriVin har modtaget bestillingen.
Vi tilbyder fri levering ved ordrer på minimum 3000 kr. på ikke nedsatte vine. Ved køb for mindre beløb bliver din ordre tillagt fragtbidrag på 179 kr. inkl. moms. Når betalingen er registreret, fremsendes vinen.

Forsinkelse
SorgenfriVin bestræber sig på at overholde det eller de angivne leveringstidspunkter i tilbuddet eller efter nærmere aftale. Køber er udelukkende berettiget til at hæve nærværende aftale, såfremt køber senest ved aftalens indgåelse har betinget sig levering til et bestemt tidspunkt, og det fremgår af bestillingen. SorgenfriVin er alene erstatningsansvarlig, såfremt køber kan godtgøre, at der foreligger grov uagtsomhed. SorgenfriVins forpligtelse til at foretage levering bortfalder, såfremt der indtræder force majeure uanset varigheden af disse ekstraordinære omstændigheder. Har køber helt eller delvist erlagt købesummen forud for indtrædelsen af force majeure, tilbagebetaler SorgenfriVin det erlagte beløb. Køber kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af force majeure.

Fortrydelsesret, returret
Anvendes det købte til ikke-erhvervsmæssig brug (forbrugserkøb), har køber, i overensstemmelse med Forbrugeraftalelovens (Lovbekendtgørelse nr. 886 af 23. december 1987, som ændret senest ved lov nr. 442 af 31. maj 2000, om visse forbrugeraftaler) § 12 a, 14 dages fortrydelsesret fra modtagelsen af det købte. Anvender køber sin fortrydelsesret, påhviler det køber at afholde omkostningerne til at tilbagelevere det solgte. Anvendes det købte til erhvervsmæssig brug, er der ikke nogen fortrydelsesret. Dog tager SorgenfriVin altid uåbnede og ubeskadigede flasker retur. Returnering sker for købers regning.
Mangler, undersøgelsespligt og reklamation
Køber er forpligtet til ved modtagelsen af det solgte straks at undersøge dette. Såfremt der konstateres mangler ved det leverede, er køber forpligtet til straks at reklamere skriftligt med angivelse af den påberåbte mangel. Eventuelle reklamationer skal rettes til SorgenfriVin, Rosengårdsvej 37, 2830 Virum, eller på [email protected], senest første hverdag efter leveringsdagen.

Såfremt mangler ved leverede varer gøres gældende i overensstemmelse med de anførte bestemmelser, er SorgenfriVin berettiget og forpligtet til efter eget valg at fortage omlevering eller afhjælpning eller at kreditere køber for den mangelfulde vare. Køber er i så fald forpligtet til for egen regning at tilbagelevere den mangelfulde vare til SorgenfriVin. SorgenfriVin er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tabt indtjening eller andet indirekte tab hos køber. SorgenfriVins ansvar for mangler kan i intet tilfælde overstige et beløb svarende til fakturaværdien af den mangelfulde vare.

Produktansvar
SorgenfriVin er ansvarlig efter Produktansvarslovens ufravigelige regler. I andre tilfælde, herunder ved skade på genstande til erhvervsmæssig benyttelse, er SorgenfriVin alene ansvarlig, såfremt SorgenfriVin har udvist grov uagtsomhed. I intet tilfælde er SorgenfriVin erstatningsansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder for driftstab, tidstab, tab af avance og andet indirekte tab eller følgeskader hos køb eller tredjemand. Såfremt SorgenfriVin eller køber pålægges produktansvar direkte over for en senere erhverver, reguleres SorgenfriVin og købers indbyrdes forhold efter de forannævnte bestemmelser.

Tvivlsspørgsmål
Ethvert tvivlsspørgsmål, der udspringer af nærværende salgs- og leveringsbetingelser eller i øvrigt måtte udspringe mellem SorgenfriVin og køber vedrørende nærværende aftales fortolkning og udfyldning, skal afgøres endeligt bindende ved følgende procedure:
Enhver tvist mellem SorgenfriVin og køber, der ikke af parterne kan løses i mindelighed, kan – såfremt parterne er enige derom – søges løst ved mægling/mediation, og det forudsættes, at mægler/mediator vælges af parterne i fællesskab. Såfremt der ikke kan opnås enighed om anvendelsen af mæglingsproceduren, eller såfremt denne ikke fører til et resultat inden for 14 dage efter dens påbegyndelse, som begge parter kan acceptere, indbringes sagen for domstolen ved SorgenfriVins hjemting, medmindre Retsplejelovens bestemmelser foreskriver, at anden domstol har kompetence. Nærværende aftale skal fortolkes og udfyldes i overensstemmelse med dansk ret.
 

Fortsæt
Indkøbskurv  Mere
Indkøbskurven er tom
Tilbud  Mere
I Veroni - Chianti Rufina 2014 1½
I Veroni - Chianti Rufina 2014 1½
 1.380,00 DKK
 1.035,00 DKK
Vis alle tilbud
Anmeldelser  Mere
Le Bertarole - Valpolicella Classico Superiore “Ripasso” 2014
Le Bertarole er for mig en fantastisk vingård. Det er en meg ..
5 af 5 stjerner!
Information
Tilmeld Nyhedsbrev
Handelsbetingelser
  Fortrolighed
Ferie i Italien
Vin information
Fødevarestyrelsens Kontrol Rapport
Om firmaet
Kontakt
SorgenfriVin I/S | Rosengårdsvej 37 | 2830 Virum | CVR nummer: 30451996
E-mailadresse: [email protected]